Vadehavs Lammefestival

1. - 14. juni 2016

Du kan glæde dig til dette års Vadehavs Lammefestival, hvor der diskes op med mange spændende events.

Lammefestivalen giver oplevelser for alle sanser og hele familien. Tusindvis af lam og får boltrer sig med rigelig plads og overflod af lækkert græs ved Vadehavet.

Se hele programmet for Vadehavs Lammefestival på lammefestival.dk, hvor der løbende vil blive tilføjet nye og spændende arrangementer til madfestivalen.

Kniplings-Festival

3. - 5. juni 2016

Hvert tredje år afholdes en kniplings-festival i Tønder - næste gang er 3.-5. juni 2016.
  
Tønder har gennem flere århundreder været centrum for en betydelig kniplingsindustri, der forarbejdede og solgte de kendte Tønderkniplinger.

Læs mere på kniplings-festival.dk

Ved køb af billet har man adgang til alle udstillinger og salgsmesse alle 3 dage.

Festivalbilletten inkluderer kaffebord fredag aften og middag med underholdning lørdag aften. Der er endvidere mulighed for tilmelding til foredragene, og der kan købes adgang til workshops og udflugter.

Tønder Festival

25. - 28. august 2016

Sommerens store musikalske oplevelse ligger i den sidste weekend i august.

Tønder Festival rangerer i dag blandt de største og vigtigste folkemusikfestivaler i Europa og er international kendt for den høje kvalitet, der kendetegner de kunstnere, der hvert år engageres til at optræde i Tønder.

Musikere fra hele verden kan her opleves inden for såvel traditionelle som de mere rockprægende genre.

Se årets program på Tønder Festivals hjemmeside

Rømø Dragefestival

2. - 4. september 2016

Kom til Nordeuropas største dragefestival.

Den 2. - 4. september 2016 kan du opleve tusindvis af farverige drager, når Rømø Dragefestival tiltrækker drageentusiaster fra hele verden.

Tusindvis af farveprægtige drager, lige så mange drageflyvere, såvel som tusinder af fans, fagfolk og nysgerrige strømmer hvert år til den internationale dragefestival på Rømø, der efterhånden har udviklet sig til den største i Nordeuropa, med 40.000-50.000 besøgende hver dag.

Og som det hører sig til, serveres der helstegt pattegris og kaffebord for fødselsdagsgæsterne.

Entreen til festivalområdet er gratis, så lad Rømø være målet for en herlig ferieweekend - eller dagsudflugt.

Julebyen Tønder

5. november - 23. december 2016

Julebyen Tønder byder på 7 ugers god, gammeldags julestemning krydret med moderne oplevelser for alle sanser. I den indre by og på Torvet, foregår mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne i perioden op til jul.

Den 763 år gamle købstad med de krogede gader og spændende gavlhuse, danner en smuk og ægte ramme om julen i Tønder. 

Hele byen er julepyntet og hyggen understreges af en flot og stemningsfuld julebelysning. Den indre by omkring Torvet er igen fyldt med små julehytter, hvorfra man kan købe de lækre specialiteter, der hører julen til.