På Rømø og i Tønderområdet sker der noget for enhver smag - året rundt. De enorme strandflader og havet kalder på legebarnet i de fleste. Man kan suse derud af i kite-buggy, surfe, ophøje drageflyvning til kunst, eller cykle og ride øen rundt. Rømø er skabt af sandet, vinden og vandet og det er det fineste sand man får med hjem i sandalerne efter en lang aktiv dag i det fri.

I Tønder er der ikke langt mellem de gode oplevelser. Byens unikke placering ved marsk, hav og grænse rummer oplevelser til mange spændende timer - hele året rundt. Tønder er Danmarks ældste købstad, og har i forhold til sin størrelse et meget varieret og rigt handelsliv med velassorterede forretninger, især indenfor beklædning, fodtøj og møbler.